Om workshoppen “Tril og kryb”
Som babybehandler møder du ofte forældre, der er bekymrede, når deres barn ikke triller eller kryber som forventet, eller at barnet bruger kroppen ensidigt.
På vores tril og kryb-workshop får du mulighed for at finpudse dine færdigheder og få praktisk erfaring i at:
- Få gang i trille og rette ensidig trillebevægelse: Metoder til at støtte børn i at begynde at trille effektivt og teknikker til at korrigere ensidige trillemønstre for at fremme et balanceret bevægelsesmønster.
- Fremme krybemønstre og rette fejl: Teknikker til at få børn i gang med at krybe, samt metoder til at korrigere krybemønstre hos børn, der kryber ensidigt, uden brug af benene, eller uden krydsmønster.
Gennem hands-on case-arbejde og live-sessioner med babyer får du praktisk erfaring i at understøtte opbygningen af et sundt bevægelsesmønster og forbedre børns motorik, som du straks kan anvende i din praksis.
På denne workshop lærer du:
Observation og analyse
Opdater din viden om, hvordan et effektivt trille- og krybemønster bør se ud. Gennem observation af forskellige børns bevægelser, gennemgår vi, hvordan spædbarnet triller og kryber optimalt. Vi genopfrisker, hvordan disse færdigheder udvikler sig i de første uger, fra barnet først mestrer dem.
Udfordringer ved trillende bevægelser
Identificer og vurder almindelige problemer med at trille, såsom hvorfor nogle spædbørn ikke kommer i gang, triller ensidigt, eller har vanskeligheder med hovedløft. Lær hvordan du hjælper spædbørn med at aktivere hovedløftet, og om det er muligt for børn at trille for tidligt.
Udfordringer ved krybemønstre
Analysér forskellige krybemønstre for at afgøre, hvornår et krybemønster er afvigende fra det forventede for alderen. Vi reflekterer over, om problemerne vil rette sig af sig selv, eller om der er behov for en indsats, og hvornår denne indsats bør igangsættes.
Praktisk implementering
Anvend din viden i praksis ved at vurdere, om der er behov for indsats, hvilken type indsats der er nødvendig, og i hvilket omfang.
Hands-on øvelser
I live-sessioner med spædbørn får du mulighed for at øve dine færdigheder på konkrete udfordringer som barnet der ikke triller til tiden, triller kun den ene vej, kryber ensidigt, bruger kun armene, eller mangler krydsbevægelse i krybet.
Praktisk case-arbejde
Gennem praktiske øvelser får du erfaring med at guide spædbarnets bevægemønster mod det optimale og lærer at vejlede forældre i, hvordan de kan støtte barnets udvikling derhjemme med relevante øvelser og håndtering.
Brug for overnatning?
Vi kan anbefale at booke en overnatning hos Danhostel Brande, der tilbyder 15% rabat på værelsesprisen i forbindelse med vores kurser.
Kontakt Danhostel Brande på mail@brandevandrehjem.dk eller tlf. 21260786.
Undervisningsform
Workshoppen kombinerer kort teoretisk oplæg, videopræsentationer, case-arbejde, live-sessioner i plenum, og hands-on sessioner for en omfattende læringserfaring.
Byg videre på din grundviden
Vores vidensunivers er bygget op om Corecare basiskurserne, der er skabt til at give dig en solid grundviden - også selvom du er erfaren inden for dit fag.
Basiskurserne er adgangsgivende til en række specialekurser og workshops, der er skabt for at klæde dig godt på til at håndtere de emner og problemstillinger, som du typisk vil møde i dit arbejde med babyer og børn.
Når du har gennemført Corecare basis 1 & 2, kan du frit vælge mellem de øvrige kurser.
Du kan læse mere og se alle vores kurser til manuelle behandlere herunder.