Handelsbetingelser

Corecare-education I/S
Stationsvej 3, 1.
7330 Brande

Mail: info@corecare-education.dk
Tlf.: 61693861 (mellem kl. 10-12)

CVR: 40822976

 

Handelsbetingelserne er gældende for både privat- og erhvervskunder, medmindre andet er angivet. 

 

Priser

Alle beløb der fremgår på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusiv moms, med mindre andet er angivet. Eventuelle gebyrer og afgifter, herunder moms, vil fremgå i forbindelse med visningen af den samlede pris i indkøbskurven, inden betalingen gennemføres. 

 

Betaling

Corecare-education tager imod online betalinger med Dankort, Visa/Dankort, Visa samt bankoverførsel. 

Betalingen af ordren bliver trukket fra din konto ved bestilling, med mindre der er tale om bankoverførsel. 

Vi pålægger ikke dit køb nogle former for transaktionsgebyr uanset betalingsmetode. 

Corecare-education benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker.

Ved bankoverførsel vil faktura blive fremsendt til den oplyste mailadresse eller EAN-nummer, når vi har modtaget ordren. Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato, med mindre andet er aftalt. Ved for sen betaling påregnes renter og gebyr iht. gældende lovgivning. 

 

Sådan melder du afbud til dit kursus

Alle afbud skal meldes skriftligt til info@corecare-education.dk

Ved afbud 28 dage eller mere inden første kursusdag, uanset om det er et digitalt læringsforløb, fysisk kursus eller workshop, vil deltagergebyret blive refunderet minus et administrationsgebyr på DKK 500,00 eksklusiv moms. 

Melder du afbud inden for 28 dage inden første kursusdag, uanset om det er et digitalt læringsforløb, fysisk kursus eller workshop, refunderes deltagergebyret ikke uanset årsag. Det vil i nogle tilfælde være muligt at overdrage din plads til en kollega. Kontakt os på info@corecare-education.dk for at høre nærmere. 

Ved udeblivelse refunderes deltagergebyret ikke uanset årsag. 

 

Ændring eller aflysning af et kursus

Vi forbeholder os retten til at ændre på offentliggjorte programmer, undervisere og oplægsholdere, gebyrer og kursuslokationer uden forudgående varsel og uden at vi hæfter for eventuelle udgifter for deltagerne, herunder rejseomkostninger eller andre direkte og indirekte udgifter. 

Vores kurser kan enten være digitalt læringsforløb, praktiske seminarer, fysiske workshops eller kurser, eller en kombination heraf. Det vil fremgå af det enkelte kursus, hvilken undervisningsform, der er tale om. For at sikre kursets faglige niveau og udbytte for deltagerne, forbeholder vi os retten til at aflyse et digitalt læringsforløb, praktisk seminar, fysisk workshop eller kursus, hvis der er for få tilmeldinger eller andre forhold der gør, at vi ikke kan sikre deltagerne et tilfredsstillende udbytte. 

Vi forbeholder os desuden retten til at vi til enhver tid kan aflyse et digitalt læringsforløb, praktisk seminar, fysisk workshop eller kursus uden at hæfte for eventuelle udgifter det måtte medføre for deltagerne. 

I tilfælde af, at vi aflyser et digitalt læringsforløb, praktisk seminar, fysisk workshop eller kursus, vil deltagerne blive tilbudt at overføre deres deltagelse til et andet digitalt læringsforløb, praktisk seminar, fysisk workshop eller kursus eller at få fuld refundering af deltagergebyret. Dette er også gældende ved begivenheder, der falder under force majeure, hvor vi forbeholder os retten til at aflyse, udsætte eller ændre vores forpligtelser uden at vi kan stilles ansvar for aftalebrud eller skade, der forårsages af sådanne begivenhed. 

 

Fortrydelsesret

Ved privatkøb: Der ydes som udgangspunkt ingen fortrydelsesret på køb af kurser, da kurserne betragtes som fritidsaktiviteter med bindende tilmelding, jf. forbrugeraftalelovens undtagelser til fortrydelsesretten. 

Ved handelskøb: Køb foretaget med CVR-nummer betragtes som handelskøb og er derfor undtaget fra fortrydelsesret i henhold til købeloven. 

 

Reklamationsret

Du kan reklamere over væsentlige mangler ved kurset eller kursusmaterialet i op til 6 måneder fra startdatoen for handelskøb og 24 måneder fra startdatoen for privatkøb. Reklamationen skal vedrøre fejl eller mangler, der væsentligt forringer kursets anvendelighed, og ske skriftligt til info@corecare-education.dk. Ved berettigede reklamationer vil vi afhjælpe manglen, tilbyde adgang til et nyt kursus eller tilbagebetale en forholdsmæssig del af kursusprisen. Vi bestræber os på at behandle reklamationer inden for 10 arbejdsdage. 

 

Rettigheder til kursusmateriale mm. 

Du har som deltager på kurset rettigheder til materialet distribueret i forbindelse hermed. Materialet må ikke sælges eller videreformidles på anden vis i hel eller delvis form. 

 

Ansvarsbegrænsning

Der tages forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte/udgåede varer. 

Vi bestræber os på at levere kurser og materiale af høj kvalitet, men vi kan ikke garantere, at kursusindholdet opfylder alle individuelle krav eller forventninger.

Vi fraskriver os ethvert ansvar for tab eller skader som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af kursusmaterialet, herunder hvordan deltagerne bruger den viden og de kompetencer, de har erhvervet. 

Deltageren bærer selv ansvaret for at sikre, at det tekniske udstyr og internetforbindelse er tilstrækkeligt til at gennemføre kurset. 

Vores samlede ansvar er begrænset til kursusgebyret, og vi hæfter ikke for indirekte tab eller skader som følge af fejl, mangler eller tekniske problemer uden for vores kontrol. 

 

Persondatapolitik

Når du køber en varer og selv videregiver oplysningerne, modtager vi kundedata. Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR. Læs mere under vores privatlivspolitik

 

Klagemuligheder

Ønsker du at klage over dit kursus, kan du sende en skriftlig klage til os på info@corecare-education.dk

Din klage vil blive behandlet inden for 10 arbejdsdage. Tvister vil blive afgjort ved Retten i Herning, og dansk ret finder anvendelse.