Samsyn og skæv hovedstilling hos spædbørn

Hvad er sammenhængen mellem samsyn og skæv hovedstilling?

Skæv hovedstilling og okulomotoriske udfordringer hænger ofte sammen – men hvad er årsag, og hvad er konsekvens?

Er det en skæv hovedstilling, der påvirker synet, eller er det en forskydning af øjets position, der med tiden trækker kroppen ind i en asymmetrisk holdning?

I praksis møder vi begge dele. Men hos spædbørn, hvor rumfornemmelse og kropskontrol endnu er under udvikling og i høj grad styres af proprioceptivt input fra nakken og det vestibulære system, kan en primær muskulær torticollis få større konsekvenser, end vi ofte tænker. Den kan påvirke både samsyn og postural kontrol – og når barnets visuelle system først har tilpasset sig en asymmetri, kan det i sig selv begynde at fastholde skævheden.

 

Torticollis, syn og postural kontrol hos spædbørn

Det er ofte her, vi som manuelle behandlere møder de “uforklarlige” forløb:

– Barnet får bedre bevægelighed i nakken, men hovedstillingen vender tilbage.

– Rotationen bliver friere, men barnet bliver ved med at orientere sig mod samme side.

– Plagiocephalien står stille, selvom den muskulære spænding er reduceret.

Når det sker, er det sjældent fordi behandlingen har været forkert – men fordi noget andet er med til at trække barnet tilbage i asymmetrien.

 

Synet som vedligeholdende faktor ved postural asymmetri

I klinikken ser vi, at hvis samsynet har adapteret til en skæv kropsakse, kan synet blive et slags “anker”, der stabiliserer den asymmetri, vi ellers forsøger at korrigere manuelt. Kroppen orienterer sig efter det visuelle input – og hvis det er forskudt, arbejder vi i praksis mod et system, der hele tiden prøver at holde barnet skævt.

Derfor giver det ikke altid mening kun at vurdere bevægelse, muskeltonus og ledspil. I nogle tilfælde bør vi også stille os selv spørgsmålet:

Hvordan orienterer barnets øjne sig i forhold til kroppen?

 

Hvad bør man som behandler observere?

Kliniske pejlemærker

Et par enkle observationer kan give vigtige indikationer på okulomotorik og samsyn hos spædbørn:

• Er der forskel på, hvordan øjnene følger objekter til højre og venstre?
• Mister barnet let fixation eller bliver uroligt, når blikket føres over midtlinjen?

Når sådanne mønstre er til stede, kan det være et tegn på, at samsynet er med til at fastholde den posturale asymmetri – også selvom den manuelle bevægelighed er forbedret.

 

Når visuel orientering påvirker den kliniske strategi

Det rejser et vigtigt klinisk spørgsmål: Arbejder vi stadig med den primære årsag, eller har barnets visuelle system overtaget styringen af asymmetrien?

I praksis betyder det, at vi ikke længere kun kan spørge:

“Hvor stram er nakken?”

Vi må også spørge:

“Hvordan orienterer barnet sig visuelt i forhold til sin krop?”

For hvis barnets visuelle system først har tilpasset sig en asymmetri,  kan synet være med til at trække barnet tilbage i den samme stilling, uanset hvor meget vi mobiliserer.

 

Fra observation til klinisk handling

Det er ofte her mange manuelle behandlere oplever, at forløb går i stå – ikke fordi behandlingen er forkert, men fordi den ikke er tilstrækkeligt tilpasset barnets samlede sensorimotoriske strategi. At kunne se dette er én ting. At vide, hvordan det skal indgå i den kliniske beslutningstagning, er noget andet.

Netop derfor arbejder vi på Skævheder i spædbarnet med at koble årsagsforståelse, funktionel vurdering og klinisk handling. Ikke kun med fokus på bevægelighed i nakken, men på hvordan syn, postural kontrol, skulderstabilitet og barnets måde at arbejde mod tyngdekraften samlet påvirker hovedstillingen.

Med denne viden og det nødvendige overblik bliver det muligt at tilpasse den kliniske indsats mere præcist og dermed hjælpe flere spædbørn ud af skævheden og videre i forløbet.