Symptombehandler du børn – uden at vide det?

“Bare brug en sko med stiv hælkappe, så kommer resten af sig selv.”

Den besked fik forældrene til en af mine små patienter, før besøget hos os. Forældrene var bekymrede, fordi pigens benstilling var noget skæv. Min undersøgelse viste, at hele fodens trædeflade falder på indersiden af foden, og fødderne og benene er udadroteret helt oppe fra hoften. Der er ingen afvikling i foden, og der er ingen isolerede bevægelser over knæ og hofte. Når pigen rejser sig, er det ved at trække sig op via armene, og hun har ingen vægtbæring over fødderne, samt nogen som helst form for balance i den stående stilling. Griberefleksen er stadig til stede på begge fødder, og neurologisk er hun endnu ikke klar til at kunne honorere kravene til den stående stilling, men hun står alligevel meget af tiden

 

Jeg undrer mig derfor…

Over hvilke af ovenstående bevægeudfordringer, der afhjælpes med en sko med stiv hælkappe? Og hvordan bevægemønstret omkring benet optimeres i forhold til udvikling af god muskulær støttefunktion omkring leddene, muskelkoordination, styrke og balance?  Kan det virkelig opnås ene og alene med en sko?

 

Hvorfor kun et råd?

Når barnet ikke er mere end 11 måneder, mener jeg, det er alt for tidligt og også utilstrækkeligt, at det eneste råd er en sko med en stiv hælkappe. Man fratager barnet muligheden for at skabe et sundt bevægemønster. Ikke ved at give rådet om en sko med en stiv hælkappe, men ved kun at give dette råd.

 

Hvor er vores faglighed?

Det ærgrer mig, at vi ikke tænker på funktionalitet, og på hvad et sådant råd gør ved barnets udvikling af hele funktionaliteten af benet, når man undlader at tillægge funktionen og træningen af muskeludviklingen, balance og koordinationen værdi. Min overbevisning er at muskelsamarbejdet skal trænes der hvor barnet kan honorere kravet. Jeg mener, at styrken, koordinationen og balancen kommer, når barnet øver sig i at bevæge sig fra en stilling til en anden – ikke kun i den stående stilling.

 

Skal alt bakkes op af forskning?

Jeg tænker på, om det er fordi, der ikke er tilstrækkelig forskning, der understøtter, at man kan optimere leddenes stilling ved at træne muskelkæder. Eller om det er mangel på viden om, hvordan man træner denne muskelfunktionalitet hos børn. Men selvom det er svært at forske i dette område, bør vi så ikke stadig forpligte os på at udvikle børns motorik og bevægekvalitet gennem funktionel træning?

 

Bør vi ikke være nysgerrige?

Et af kerneområderne i “Rundt om barnets ben” er at kunne analysere hvorfor – som i dette tilfælde – at foden falder ind og hvorfor der ikke er isolerede bevægelser omkring knæ og hofte. Både den funktionelle og neurologiske undersøgelse sammenholdes med, hvad barnet kan, og hvad vi forventer.

Kurset handler om at øge sin viden om muskelkæder, muskelfunktion, koordination og balance, så man som børnebehandlere bliver i stand til at se, hvor kæden hopper af og hvordan man kan planlægge en funktionel intervention, så vi tilgodeser årsagen og ikke symptomet.

 

Start med årsagen og kom af med symptomet

Uanset forskning eller ej, målet med vores behandling og måden hvorpå vi bedst hjælper børn, er netop ved at afhjælpe årsagen til udfordringen. Og i dette tilfælde synes jeg ikke, at en sko med stiv hælkappe afhjælper årsagen.

Når vi inviterer til dette kursus, er det netop for at blive klogere på forskellige diagnoser og bevægeudfordringer. Derfor har vi også allieret os med fagfolk, der forsker i tilstande i underekstremiteterne. Alt dette og meget mere undervises der i på specialekurset ”Rundt om barnets ben”. 

Har du lyst til at læse mere om kurset, kan du klikke her – og du er også meget velkommen til at dele dine tanker i kommentarsporet.